Jonathan Grumme - årets spiller for KB i Københavnsserien. Han har scoret de 10 af holdets 16 mål i efteråret.

Jonathan Grumme - årets spiller for KB i Københavnsserien. Han har scoret de 10 af holdets 16 mål i efteråret.

Puha for et efterår

Med et nederlag på 1-3 i udekampen mod Hvidovre sætter KBs mandskab i Københavnsserien punktum for 2019.

Det har ikke været spændende eller sjovt – specielt ikke i efteråret – med kun én sejr, to uafgjorte og ikke færre end 10 nederlag. Heraf de seneste otte i træk.

Derfor er det heller ingen overraskelse, at KB ligger sidst i tabellen – seks point efter nummer næstsidst. Nu er der vinterpause, og der skal arbejdes benhårdt i de næste måneder, hvis foråret 2020 ikke skal slutte med nedrykning til serie 1.

I kampen mod Hvidovre begyndte KBerne fornuftigt, men i sidste halvdel af første halvleg gik flere ting galt, og Hvidovre scorede alt for let tre gange.

Cheftræner Daniel Jønsson uddelte i pausen til spillerne en skideballe, som ikke bare kunne høres på Pro Ventilation Arena, der er det nuværende navn for Hvidovre Stadion.

Opsangen hjalp, for KBerne fik noget bedre greb om spillet, og anden halvleg endte faktisk med, at gæsterne vandt den med 1-0. At vinde en halvleg har holdet ellers ikke prøvet siden udekampen i slutningen af august, da FC Græsrødderne blev slået med 5-4 – takket være fem fuldtræffere af Jonathan Grumme, der som holdets anfører har været et samlingspunkt og et forbillede i en meget svær tid.

Derfor blev Jonathan Grumme også fortjent kåret til årets KS-spiller, da KBs senior- og old boys-afdeling i sidste weekend havde den årlige småboldfest.

2019 er forbi. Nu venter 2020, og for KS bliver det noget af en udfordring – intet mindre.

Sådan gik det
12. november: Hvidovre – KB 3-1 (3-0)
Mål: 1-0 Mustafa Atici (24), 2-0 Daniel Chukwumah (39), 3-0 Andreas Milner (44), 3-1 Jacob Willum Rønbøg (78)
KB: Pedro Lugano – Andreas Wehding Jensen, Mikkel Nygaard, Jacob Berthelsen, Peter Rønning, Milan Johannsen, Piet Stampe, Martin Frydensberg Thomsen, Jacob Willum Rønbøg, Andreas Caspersen, Jonathan Grumme (anfører), Danni Skjelmose, Jimmy Boye Olesen, Sebastian Kaalund

Stillingen i Københavnsserien.