En rigtig dårlig kamp

Forårsvejret var i topform, men det var spillerne langt fra i lokalopgøret i Københavnsserien mellem FB og KB, som førstnævnte vandt med 1-0.

”Det var to dårlige hold, men de fortjente sejren, for de havde flest chancer,” siger en tydeligt skuffet Daniel Jønsson.

”Vi formåede faktisk ikke at skabe noget offensivt overhovedet, og flere spillere leverede ikke det, de normalt kan,” tilføjer KB-cheftræneren.

Lyspunktet var Mike Vu i målet. Han blev kåret som den bedste spiller af holdkammeraterne og fulgte dermed i sporet på Max Christensen, som fik prisen i opgøret mod Skjold.

Daniel Jønsson er bestemt ikke ked af at have to gode målmænd, men han har tankerne helt andre steder inden næste kamp, som er på hjemmebane mod HB. Ikke mindst fordi weekendens resultater også har skubbet KS et par pladser ned i tabellen, så holdet nu ’bare’ er nummer 11.

”Vi skal frem til at få nogle chancer og score mål,” fastslår Daniel Jønsson.

Kampen mod HB spilles på lørdag i Frederiksberg Idrætspark, og den begynder kl. 16.15. Sædvanen tro er der gratis adgang, og fra boden ved siddetribunen sælges der traditionen tro lidt godt til ganen – både vådt og tørt, køligt og varmt – til fornuftige priser.

Sådan gik det

30. marts: FB – KB 1-0 (0-0) Mål: 1-0 Jonas Kragelund Andersen (72) KB: Mike Vu – Jens Frederik Vestergaard, Mikkel Nygaard, Andreas Tolman, Peter Rønning, Milan Johannsen, Jacob Willum Rønbøg, Kastriot Plakolli, Niclas Ehrendreich Jensen, Andreas Winde-Wiemer, Jonathan Grumme (anfører), Piet Stampe, Sebastian Woidemann, Sebastian Kaalund

Se stillingen i Københavnsserien her