FC København vandt U14-turneringen i 2018. Foto: Christian Fisker

FC København vandt U14-turneringen i 2018. Foto: Christian Fisker

Audi KB Cup for 35. gang

Der tages atter hul på en god tradition, når KB fra på torsdag 1. august til og med søndag 4. august afvikler sin populære fodboldungdomsturnering Audi KB Cup – for 35. gang.

Tæt på 1.000 drenge fra hele Nordeuropa i alderen 12-15 år dukker op og vil udfordre hinanden i aldersgrupperne U13, U14 og U15.

Succes forpligter i allerhøjeste grad, og KB har derfor også i månedsvis arbejdet på at stable endnu et storslået arrangement på benene. Når der spilles Audi KB Cup, føles det, som om man er til en stor, dejlig familiefest.

Det er ikke gratis at arrangere så stor en turnering, så derfor er KB også taknemmelig for støtten fra flere sponsorer med hovedsponsoren Audi, der har været med siden 2002, i spidsen.

I år deltager 44 hold fra henholdsvis Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Mere information om dette års turnering kan du få ved at klikke på banneret til venstre på forsiden af hjemmesiden.