Ny sportslig leder i KB Børnefodbold

Det er med stor fornøjelse, at KB Fodbold kan præsentere Thomas Lollike som ny sportslig leder for vores U9-U13 hold i KB Børnefodbold. 

Thomas tager over efter Jan Michaelsen, der er blevet cheftræner i Fremad Amager. 

Thomas kommer fra Lyngby BK, hvor han de seneste 13 år har trænet U17- og U19-ligaholdene samt været ansvarlig for reserveligaholdet. Hertil arbejder Thomas som DBU-instruktør og er selv ved at færdigøre sin UEFA pro uddannelse. Thomas er uddannet cand.scient i idrætpsykologi og talentudvikling fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, og har undervist i gymnasieskolen.

Vi er sikre på, at Thomas kan videreføre alle de gode tiltag, Jan har bidraget med i de seneste to år. Hertil vil Thomas med sin baggrund og rutine helt sikkert sætte sit eget præg på afdelingen og bidrage til en endnu større sammenhængskraft i den sportlige udvikling i børne- og ungdomfodbolden.