Familieaffære med retfærdig udgang

Trods god begyndelse måtte KS nøjes med uafgjort mod B 1903

Der bliver indbyrdes julefred hos FC Københavns moderklubber. Det står klart efter det familiære møde i Københavnsserien mellem B 1903 og KB.

Resultatet blev nemlig uafgjort 1-1. Gæsterne fra KB fik ellers en god begyndelse på kampen med fin kontrol af modstanderne og et pænt overtag i spillet. Efter et lille kvarter gav det udbytte, da Peter Rønning med et herligt langskud drønede bolden i hjemmeholdets netmasker efter oplæg fra anfører Jonathan Grumme.

Den scoring fik dog kampen til at skifte karakter. Pludselig var B 1903 toneangivende, og hjemmeholdet fik med kvikke omstillinger bragt KB-forsvaret i vanskeligheder, og kun heldigt og dygtigt målmandsspil af Max Christensen hindrede en udligning til hjemmeholdet.

Efter en dramatisk episode, hvor KBerne voldsomt appellerede for offside, lykkedes det for B 1903 at bringe balance i stillingen. Et hjørnespark skabte et større klumpspil i gæsternes straffesparksfelt, og til sidst havnede bolden hos Christian Fritze, der næsten ved målstregen ikke havde svært ved at score.

Rønning bringer KB foran

Rønning bringer KB foran

Anden halvleg begyndte som de første 45 minutter. KB var toneangivende og var direkte uheldig med ikke at snuppe føringen igen, da et skudforsøg fra Peter Rønning ramte den ene stolpe. For gæsterne blev det derefter en streg i regningen, da Stefan Sørensen fik et gult kort og blev udvist i 10 minutter. Sjovt nok fastholdt KBerne dog initiativet, og Jonathan Grumme havde en pæn mulighed for at score efter et fint oplæg fra Sebastian Kaalund.

Kort efter, at Stefan Sørensen atter var tilbage på banen, blev hjemmeholdets Thor Vinberg Thybo udvist i 10 minutter efter en al for voldsom tackling på Peter Rønning. Trods en mand i undertal blev hjemmeholdet dominerende og pressede gæsterne, uden at de helt store chancer opstod.

Mod slutningen af opgøret, som blev filmet af FCK TV, bølgede spillet frem og tilbage, men der faldt ikke flere mål.

”Som kampen forløb, må 1-1 siges at være et fair resultat. Vi havde held med at styre spillet fra kampens start, men lod os derefter påvirke lidt for meget af deres direkte facon, og egentlig synes jeg, at B 1903 var farligst i første halvleg,” mener KB-træner Daniel Jønsson og fortsætter:

”Det blev bedre efter pausen, hvor vi fik justeret lidt på tingene, selv om det ikke var godt, at Dokic blev skadet og måtte udgå. Forhåbentlig er han klar til vores næste kamp, hvor vi også har Mikkel Nygaard og Andreas Tolman til rådighed, ligesom vi kan gøre brug af vores U19-spillere, da deres turnering ligger stille i den kommende weekend.”

KB er i næste runde tilbage på hjemmebanen i Frederiksberg Idrætspark, hvor KFUM kommer på besøg.

”KFUM ligger i modsætning til os med i toppen af tabellen. Som B 1903 er det et fysisk stærkt hold, men jeg tror på, at vi kan levere en god indsats og spille kampen på vores præmisser,” siger Daniel Jønsson. 

Kampen mod KFUM spilles på lørdag klokken 13.45, og der er sædvanen tro gratis adgang med mulighed for at købe kulinariske nydelser til publikumsvenlige priser.     

Stor chance

Stor chance

Sådan gik det

  1. oktober: B 1903 – KB 1-1 (1-1)
    Mål: 0-1 Peter Rønning (14), 1-1 Christian Fritze (37)
    KB: Max Christensen – Sebastian Woidemann, Ali Aoullay, Sebastian Kaalund, Peter Rønning, Daniel Jønsson, Stefan Sørensen, Milan Johannsen, Cömert Aga Öcal, Nikolaj Læsøe, Jonathan Grumme (anfører), Peter Dokic Olsen, Mathias Gonzalez, Nicklas Tuchsen

 

Stillingen          
KS Herre 18/19          
             
Nr. Klub Kampe Målscore Point
1 Husum Bk. 9 19 - 6 21
2 Tårnby FF 10 21 - 13 19
3 KFUM 10 15 - 6 18
4 FB 10 14 - 13 17
5 NB Bornholm 9 16 - 7 16
6 IF Føroyar 10 23 - 25 16
7 HB 10 18 - 18 15
8 PI Fodbold 10 15 - 17 13
9 Rønne f.B. 9 21 - 21 13
10 Bk. Skjold 10 9 - 10 12
11 KB 2 9 18 - 20 10
12 Hvidovre IF 2 10 15 - 27 9
13 B 1903 2 10 9 - 14 9
14 FK Prespa 10 12 - 28 5