En venlig modstander

Det er ingen sag at vinde, når ens mål bliver scoret af modstanderen.

Det oplevede KB i udekampen mod Politiet i Københavnsserien. To gange scorede hjemmeholdets spillere selvmål, og da de kun lykkedes med at ramme plet en gang på den rigtige måde, endte kampen med en sejr til gæsterne på 2-1.

Når det er fastslået, skal der ikke pilles noget ved KB-triumfen, som kom i hus efter en helstøbt holdindsats.

”Det var fantastisk, at vi igen fik tre point, for vi var endnu en gang tvunget til at ændre på holdet, men spillerne gjorde det godt. Ikke mindst defensivt. Jeg synes, sejren var fortjent,” siger cheftræner Daniel Jønsson.

Allerede efter fire minutter kom KB i spidsen. Et hjørnespark fra Peter Rønning fumlede Politiets målmand, Christian Jensen, så meget med, at den trillede i nettet. Det tog dog ikke modet fra hjemmeholdet.

”Politiet har et mandskab, der er fysisk stærkt, og spillerne er meget løbevillige. Men det lykkedes for os at få spillet bredt ud på kanterne og komme bag om deres forsvar. De havde mest spil, men vi havde de fleste chancer,” fortæller Daniel Jønsson og oplyser, at såvel anfører Jonathan Grumme som den kommende ægtemand Peter Rønning havde gode muligheder for at score. Uden held.

Optakten til KBs føring på 1-0.

Optakten til KBs føring på 1-0.

Tæt på i 1. halvleg.

Tæt på i 1. halvleg.

Det lykkedes i stedet for Politiet et lille kvarter efter pausen og en periode, hvor KBerne ikke helt var oppe på dupperne, men en halv snes minutter senere var gæsterne atter i front, da Cömert Aga Öcal på en friløber i højre side sendte bolden ind foran mål, hvor det igen lykkedes – eller måske snarere mislykkedes – for Politiet at undgå at score på KBs vegne.

Flere mål faldt der ikke, selvom Jonathan Grumme havde en god mulighed for at øge føringen.

Kaptajnen kan så passende bruge krudtet i den næste kamp i turneringen. Den finder sted på lørdag – og igen på udebane. Denne gang er spillestedet Kløvermarken, Kunstbane 2, og modstanderen er Føroyar. Kampen begynder kl. 15.15.

Oplæg til sejrsmålet fra Aga på højrekanten.

Oplæg til sejrsmålet fra Aga på højrekanten.

Kaptajn Grumme jubler over sejrsmålet.

Kaptajn Grumme jubler over sejrsmålet.

Sådan gik det

8. september: Politiet – KB 1-2 (0-1)
Mål: 0-1 Selvmål (4), 1-1 (59), 1-2 selvmål (69)
KB: Max Christensen – Sebastian Woidemann, Mikkel Nygaard, Sebastian Kaalund, Andreas Tolman, Peter Rønning, Andreas Caspersen, Philip Alves Burlin, Milan Johannsen, Cömert Aga Öcal, Nikolaj Læsøe, Jonathan Grumme (anfører), Daniel Jønsson, Nicklas Tuchsen

KB ville gerne have straffe i 1. halvleg.

KB ville gerne have straffe i 1. halvleg.

Tungen lige i munden hos Nikolaj Læsøe.

Tungen lige i munden hos Nikolaj Læsøe.

Stillingen          
KS-Serien            
             
Nummer Klub Kampe Målscore Point
1 NB Bornholm 5 13 - 3 12
2 FB 5 12 - 4 12
3 Husum Bk. 5 11 - 4 11
4 Bk. Skjold 5 8 - 4 10
5 HB 5 13 - 8 9
6 Tårnby FF 5 7 - 8 9
7 KFUM 5 8 - 4 8
8 KB 2 5 9 - 12 6
9 Rønne f.B. 5 7 - 12 6
10 B 1903 2 5 5 - 8 4
11 PI Fodbold 5 5 - 9 4
12 Hvidovre IF 4 3 - 11 3
13 IF Føroyar 4 3 - 8 3
14 FK Prespa 5 3 - 12 1
Stor Andreas Tolman-chance i 2. halvleg.

Stor Andreas Tolman-chance i 2. halvleg.

Tæt på i 2. halvleg.

Tæt på i 2. halvleg.