Ny sportslig leder i KB Mikrofodbold

Det er med stor fornøjelse at vi kan præsentere Niels Lawaetz som ny sportslig leder for KB Mikrofodbold.

Niels er uddannet lærer og har senest haft ansvar for en 10. klasse fodboldlinie. Hertil har Niels i en årrække arbejdet i DBU regi, som bl.a. scout, regionaltræner og trænerinstruktør, ligesom han har trænet børne- og ungdomshold på såvel elite som breddeniveau. Privat har Niels fire børn og er gift med Signe.  

Niels starter d. 1. februar 2016. I mellemtiden kan sportslig leder i KB Børnefodbold, Franz Dupont i akutte tilfælde kontaktes på fd@kb-boldklub.dk eller telefon 2325 5002.