Efter guld i både 2018 og 2019 måtte KB's cricketherrer denne gang nøjes med sølv. Foto: Dansk Cricket Forbund

Efter guld i både 2018 og 2019 måtte KB's cricketherrer denne gang nøjes med sølv. Foto: Dansk Cricket Forbund

Regnemaskinen måtte i brug

Efter DM-guld i både 2018 og 2019 var næsen sat op efter et hattrick, men tredje gang blev ikke lykkens gang for KB i Elitedivisionen i cricket.

Inden den allersidste runde lå holdet ellers helt i top og ubesejret, men hjemmekampen mod Svanholm endte desværre med et nederlag.

Det betød, at tre hold sluttede lige i turneringen med seks point hver, og så skulle mesterskabet udregnes via NRR (målforskel). Det hjalp ikke Svanholm at vinde, for sejren over KB var i længden ikke stor nok. Så guldet kunne stadig havne på Peter Bangs Vej, men det forpurrede Skanderborg med en kæmpesejr over Herning, og det betød, at østjyderne snuppede titlen.

Så KB måtte denne gang nøjes med andenpladsen i slutstillingen, men holdet har leveret en fin præstation i den noget forkortede sæson på grund af COVID-19, så gutterne skal trods det ærgerlige nederlag have et stort tillykke med sølvet.

Se mere her.