Sæsonen 2018 

  • Så er den nye cricketsæson begyndt. I weekenden (14.-15. april) blev T20-kampene vanen tro sat i gang. KB1 mødte AB om søndagen, mens KB2 dagen før spillede mod Glostrup. Begge kampe på udebane.
  • På grund af byggeriet med den nye KB Hallen spiller KB igen alle hjemmekampe i Albertslund i denne sæson.
  • Anfører for KB1 er igen i år Yasir Iqbal, som har spillet over 200 kampe for KB og været en bærende spiller i mange år. I denne sæson er Shehzad Ahmad blevet viceanfører. Shehzad har spillet i KB siden 2015 og har igennem de seneste sæsoner udviklet sit spil yderligere og taget større ansvar på og uden for banen. Tillykke til Shehzad.
  • Anfører for KB2 er Zoraiz Khushdil. Zoraiz har igennem de seneste to år udviklet sine lederegenskaber samt spil på banen.
  • Anfører for KB3 er Madhu John. Han har formået at gøre KB3 til et udviklingssted for vores unge talenter, men har også formået at skabe et 'fristed' for flere 'ældre' spillere. 
  • Ambitionerne for sæsonen 2018 er at forbedre både placering samt spillet fra sidste år.
  • KB har forud for denne sæson blandt andet fået tilgang af nuværende eller tidligere landsholdsspillere: Anique Ud-Din, Basit Raja og Amjad Khan.  
  • Træningstider for 2018 udendørs er følgende:
    • Mandag
      • Kl. 16.30 – 18.00: Ungdom (10 år – 13 år)
      • Kl. 18.30 – 20.00: Special træning (kontakt Keith Dabengwa)
    • Tirsdag  
      • Kl. 16.00 - 17.45: Ungdom (14 år - 17 år)
      • Kl. 18.00 – 20.00: Senior
    • Torsdag
      • Kl. 16.00 – 17.45: Ungdom (14 år - 17 år)
      • Kl. 18.00 – 20.00: Senior
    • Fredag
      • Kl. 17.30 – 20.00: 1-1 træning (aftales direkte med Keith Dabengwa)
    • Lørdag
      • Kl. 10.00 - 11.00: Tumblinge cricktet (Alder 5-9 år)

 

I lighed med tidligere år vil det være muligt at have 1-1 træning med Keith Dabengwa (også udenfor de skrevne tider. De skal dog aftales direkte med ham minimum én uge før).

Jeg ønsker jer alle en rigtig god cricketsæson med masser af godt spil, sol og fantastiske resultater.

 

Bedste hilsner

Shargiil Bashir

KBs cricketformand