En sejr fra guldet

 

KB var ubesejret før weekendens to kampe mod henholdsvis Skanderborg og AB. Vi kan afsløre at ingen af holdene formåede at give reel modstand til KB i de to kampe. Om lørdagen var Skanderborg på besøg i København, hvor gæsterne var presset til en sejr hvis de ønsker at forblive i kampen om mesterskabet. KB vandt lodtrækning og gik til gærdet. KB mistede 4 gærde for 61 point og var lidt pressede. Her tog Aftab Ahmed – årets spiller 2016 – og anfører Yasir Iqbal over og viste overbevisende gærdespil. De lavede en flot gærdestand på 94 og lagde fundamentet til en flot halvleg. Aftab lavede 64 på 57 bolde mens Yasir lavede 84 på 119 bolde (not out). KB fik i alt 245 point for 9 gærde på 50 overs.

 

Skanderborg formåede aldrig at komme i gang og mistede 4 gærde for 24 og alle ude for 89. Omar og Keiths kastning var alt for meget for Skanderborg. Begge fik tre gærde hver for henholdsvis 32 og 17 point. KB vandt topkampen med overbevisende 156 point.

 

Søndag var det AB som stod for skud. KB gik igen til gærdet først og lavede 287 point for alle gærde. Her var det Keith som var dominerende og lavede 93 point på 80 bolde. Med også Shehzad, Abhijit og Aftab lavede gode halvlege omkring 40 point hver. AB bukkede hurtigt under for den store total og fik blot skrabede sølle 33 point tilsammen. Igen var vores spinbowlere flyvende. Bashir Shah fik 4 gærde for 10 point mens Omar Hayat fik 3 gærde for 16 point.

 

Status med to runder tilbage er at KB har 19 point mens Svanholm har 16 point – begge for 10 kampe. Skanderborg er efter nederlaget til KB ude af kampen om mesterskabet (12 point for 10 kampe). KB møder Svanholm i Brøndby lørdag den 2. september kl. 11. En sejr vil gøre KB Danmarksmester – igen.

 

Vi håber at så mange KB’er som muligt vil kigge forbi Brøndby for at støtte holdet i at hjembringe endnu et mesterskab til Peter Bangs Vej.