KB Spiller DM finale i Cricket

På søndag d. 18. september 2016, kl. 11.00 spilles der DM finale på KB's skønne anlæg. Her tager KB imod tidligere mestre – Skanderborg. Mange af landets bedste cricketspillere vil dyste om at være det bedste hold i Danmark. Hvis du vil overvære cricket af høj klasse, så mød op for at se en forhåbentlig underholdende cricketkamp. Såfremt det lykkedes KB at vinde på søndag, vil det være første Danmarksmesterskab siden 1958. Vi håber at rigtig mange KB’er vil kigge forbi og støtte holdet.

Kampen spilles på KB's bane på Peter Bangsvej 147.

Kampstart: kl. 11.00

Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer.