Spændingen øges frem mod klimaks

Af Aftab Ahmed

 

Dobbeltturen bød desværre ikke på 2 kampe for KB, da man om lørdagen i topopgøret mod Skanderborg mødte op til regnvejr, og en bane i elendig tilstand. Skanderborg som netop har afviklet SmukFest hvor deres bane bliver brugt som teltplads, havde hverken dækket pitchen til, vidste ikke hvad tid kampen skulle begynde og valgte at reparere festivalskaderne med frisk jord. 

 

Den øgede mængde regn hhv. fredag nat og lørdag morgen gjorde, at ingen af holdene fandt det forsvarligt at spille. Vi ville gerne, men efter vores opvarmning ændrede vi også holdning - ingen kunne stå fast. Kampen er nu rykket til d. 3/9.

 

Om søndagen stod Herning på menuen, og vi valgte at score mægtige 307 for alle på 48,4 overs. Abhijit fortsatte hvor han slap fra forrige uge, og nok engang smed en 100-score væk, da han fandt long on på 86. Det med at smide centuries væk cementerede vores spillende træner yderligere, da han på 96 forsøgte at slå sig til 100 fremfor at trille den i mål - resultat: grebet i deep square leg. 

 

Alle kom ind og fik svunget battet.

I marken erstattede Bashir Shah den skadede Aftab som åbningskaster. Det begyndte at regne, og på et tidspunkt var der tvivl om kampen overhovedet ville få et resultat. Efter at regnen stoppede blev kampen skåret til 32 overs med 225 som targetscore. De unge drenge fra Herning gik efter scoren men faldt desværre for deres vedkommende 29 for kort. Vores bowlere fandt det svært nok engang at kaste med sæbe. Der var to pinde til hhv. Yasir, Abhijit & Omar.

 

Med til historien hører, at Pawan Sarangal efter sin arbejdsskade i januar måned, var tilbage at finde på holdkortet. Et comeback som blev velmodtaget af spillere og modspillere. Han skal stille og roligt i gang igen, også må tiden vise had han kan tilføre holdet.

 

Sidst men ikke mindst, må man sige, at Herning har svarene og spørgsmålet er om DCF vil reagere på dem.

Herning har som første klub i Danmark fået anlagt beton som underlag, hvilket gør at opspringet er ensformet, måtten tørrer hurtigere ved regn, bolden kommer bedre på battet og bolden kommer hurtigere i gennem fra fastbowlerne. Derudover har de investeret i græsslåmaskine som pr. automatik klipper banen forud for hver kamp. Alt dette som forhøjere standarden i spillet og i længden vil løfte Dansk men især Hernings niveau. Forholdene på Heva Park er slet ikke noget at brokke sig over - de er langt bedre end visse klubber som promoveres som førende i faciliteter - uden egentlig at have interesse i forbedring af forholdene. Spørgsmålet er så, om ledelsen i forbundet har øjnene åbne og tænkt sig at gøre brug af erfaringerne?

 

I næste uge tager vi i mod Svanholm på hjemmebane. Der resterer 4 kampe igen af sæsonen. vi ligger nr. 1 i ligaen, med en suveræn NRR i forhold til konkurrenterne.