Spænding, dramatik og sind i kog - da KB besejrede Svanholm i Brøndby

Af Aftab Ahmed

 

Der var lagt op til, et brag i Brøndby da Sjællands og Københavns to bedste mandskaber bød hinanden op til dans d. 14/8. Vi besejrede vores modstander, og rettede op på fejlen, vi begik tidligere på sæsonen. 

 

Der var panik at ane på anlægget da 2 Svanholmere, som agere som deltidsprofessionelle i England, ikke var dukket op med 5 minutter før kampstart. Ydermere have Svanholm importerede deres udlånte stjerne H. Shah fra Irland. Et Svanholm hold bestående af 10 landsholdsaspiranter! 

 

Vi vandt lodtrækningen, og valgte at batte først. Shehzad Ahmed forsøgte at forcere på den forkerte bold, og faldt uden at score. Vores træner Keith stabiliserede vores halvleg, sammen med Abhijit Venkatesh som i dag spillede en fejlfri halvleg. Superlativer er ikke nok til at beskrive Abhijit's halvleg. Abhijit som grundet geografiske grunde ikke deltager til træninger, men frivilligt kommer fredag aften for at selvtræne med Keith forud for en kamp, var med til at holde vores tavle kørende. Keith faldt ved 54 på tavlen, og Jino fik chancen som 4'er efter gode halvlege på det seneste. De to tidligere AB'er virkede ikke imponerede af Svanholms landsholdskastning, hvor det var tydeligt at se, at flere spillere spillede med skader, for at få lagt de sidste aktier ind på en flybillet til landsholdsturen i Los Angeles. 

Jino blev grebet ud, og anfører Yasir fik samme skæbne som Shehzad. Omar Hayat var ikke imponeret af Svanholm, og straffede alle de dårlige bolde, og pludselig var i samme situation som sidst vi spillede mod Svanholm. Efter 2. drikkepause havde vi 148 for 4. Abhijits flick mod legsiden blev grebet og med 15 overs igen mødtes Aftab og Omar. De lagde 20 til tavlen før Omar spillede rundt om en der ikke skruede. Herefter blev Aftab alene med halen, og spillede mere dæmpende end normalt. Da han i et forsøg på at forcere faldt havde vi 204 for 7 med 5 overs igen. Endnu engang lykkedes det ikke vores bund at lægge til, til totalen, og vi måtte se os selv være all out for 214 på blot 48 overs.

 

Der var en stemning, og tro i omklædningsrummet om, at denne score ville være rigelig. 

 

Svanholm begyndte overraskende meget defensivt, og første hændelse traf, da Z. Khan kantede Mohammad Farooq så det gav genlyd i Hvidovre kommune, men dommeren stod urørt hen, og kunne ikke høre kanten. Gærdespilleren valgte at blive stående. I 9. over knækkede Aftab samme da han under aflevering af en bold følte et smæld i venstre side. Til trods for smertestillende og massage, forsøgte han at komme tilbage i kampen, men kampen var forbi for hans vedkommende og 12. mand overtog markrollen for ham. Efter 13.3 overs kom der yderligere dramatik. Regnen væltede ned, og Svanholm dækkede kun pitchen til men ikke tilløbet. Banen i Svanholm er ikke ligesom i resten af Danmark. De har forlænget banen så kasterens tilløb også er på spillemåtten. En ordentlig omgang regn, og manglende tildækning gjorde, at dommeren ikke fandt det forsvarligt at starte spillet før det var nogenlunde tørt. 

 

Dette skabte store scener, så store, at Svanholms formand var nødsaget til at blande sig. Fuldstændigt uforstående - men heldigvis viste dommerne format, og fejede ham hen. Forundrende og tankevækkende, at man gerne vil sætte landsholdsspillere og generelt spilleres helbred på spil fremfor at følge de lagte regler.

 

Vi begyndte igen kl 17.00, og efter DL beregninger skulle Svanholm lave 169 på 36 overs. Abhijit plukkede Saif på et godt greb af Shehzad, og Zameer løb sig selv ud. Der var begyndende tro på, at det godt kunne lade sig gøre, da Bashir på magisk vis snørrede Svanholms Mads. Brødrene Shah mødtes derefter i en gærdestand, som var ved at tage kampen væk fra KB. Dog slap tålmodigheden op hos Hamid, og han forsøgte at forcere, og endte med at finde Deepak i cover. 

 

Introduktionen af Keith blev altafgørende - vores spinnere generelt var fantastiske! På snu vis holdte Keith deep square leg åben så spillerne ville forsøge at sweepe på en våd pitch. Dette resulterede i, at anføreren og Amjad begge blev fanget ben for. Og da Saad også løb sig selv ud var Svanholm pludselig 7 for 122. Svanholm manglede nu 47 på 6 overs da himlen åbnede sig igen. Endnu engang ville de ikke forlade banen, men dommerne tvang dem til at dække pitchen til. Efter 16 minutters pause blev kampen genoptaget, og en frisk DL beregning betød, at Svanholm manglede 25 på 10 bolde med 3 gærder i behold. 

Omar Hayat fjernede 2 på 4 bolde, og Svanholm manglende derfor 17 i sidste over. De formåede kun 7 og vi vandt derfor med 10 point. 

 

Dette medførte store og kontrollerede jubelscener, hvor det var fantastisk at se mange neutrale og farvede tilskuere. Vi var pænt repræsenteret af vores 2. hold også. 

 

I næste uge drager vi på dobbelttur, hvor vi først møder Skanderborg og dernæst Herning. Status er den, at vi med 5 kampe igen ligger lige med Skanderborg, som vi tidligere på sæsonen maltrakterede på hjemmebane. 

 

Slutteligt skal det siges, at der fra KB's side er fuld cadeau til dommerne, for at vise format, og ikke bukke under for pres af bureaukratisk niveau. At man i andre kampe, ikke følger de regler der står i Turneringsreglementet er fuldstændigt ligegyldigt for denne kamp. Vi kan kun henvise til reglementet og anbefale respektive trænere, og anførere at læse denne.