Flot greb af Abhijit Venkatesh

Flot greb af Abhijit Venkatesh

Forpremieren glippede - akterne mangler!

af Aftab Ahmed

 

 

Svanholm mod KB er på forhånd blockbusteren på kampprogrammet til enhver sæson, og årets første clash var på Svanholm Park i Pokal (T20) regi.

  

Uden at træde nogle over tæerne, kan man godt understrege at forholdende og lodtrækningen blev afgørende på en kold lørdag.

 

Vi tabte lodtrækningen og blev sendt ind i marken. Svanholm med et ungt hold - uden Amjad Khan fik en udemærket begyndelse, og var 70 for 2 efter 10 overs. Vi havde problemer med forholdende, hvor regnen dagen forinden, og intet tildækningen af banen gjorde, at seamerne i første halvleg ikke kunne stå fast. Dette resulterede i to forstrækninger til hhv. Yasir Iqbal og Aftab Ahmed. Vores spinnere var fremragende og viste deres klasse. Nok engang haltede vores markspil og Svanholm endte med 140 for 9. 

 

Vi startede katastrofalt med begge åbnere ude for 10. Jino og Keith konsoliderede og bragte os til 63 for 2 efter 12 overs. Med 78 på 8 overs, og 8 gærder i hånden burde man kunne vinde - men forkerte beslutninger på forkerte tidspunkter gjorde at Svanholm vandt med 24 point. Keith Dabengwa topscorer med 39 point. 

 

Man må sige at Svanholm tog forpremieren - men der er stadig 3. akter tilbage af teaterstykket.

 

Dagen efter stod Nørrebro på menuen. Keith som har spillet cricket på det allerhøjeste plan, var klar i mælet og fortalte truppen, at man skal ligge skuffelserne bag sig, lære fra dem, og tage den næste opgave seriøst. Dette var tydeligt da vi mødte 1 time og 15 minutter før på en meget blæsende dag på Kløvermarken. Nørrebro var ikke til stede men det mindskede ikke KB's professionelle mindset. Intensiteten i opvarmningen var tilstede, og Keiths "Liverpool 6" kunne ikke triumfere over Shehzads "United 6". 

 

Noget overraskende valgte vores anfører at gå i marken først - endnu mere overraskende var det nok at han vandt lodtrækningen. 

Anfører Yasir Iqbal vandt sæsonen første lodtræning

Anfører Yasir Iqbal vandt sæsonen første lodtræning

Chokket over at blive sendt ind til gærdet ramte Nørrebro, som kun præsterede miserable 42 for 9 på 20 overs. 96 prikker ud af 120 bolde. Alle kastere kom til fadet, og Asad Shah med 2/2. Bashir med 3/3. Aftab 2/9 hyggede sig kastemæssigt men ikke vejrmæssigt.

 

Keith var som en frossen pind - og Shehzad valgte at give sin plads væk. Omar og Aftab startede - og Aftab ville gerne hjem. Han lavede 20 på 10 bolde, før Altamish som 3'er kom ind og fik snuset lidt til cricket i Danmark på det næsthøjeste plan. 

Vi vandt med 9 stående gærder og kampen var forbi på under 2 timer. Næste uge er der ingen kampe, før vi d. 1/5 begynder 50 overs cricket.

 

DCFs skribent elsker at bruge ordtrykket: Klubfølelse. Dette ord er blevet lige så normalt som at FCK ikke taber til Brøndby i Parken. Mon ikke lysten til at udfordre sig selv, udvikle sit spil og lignende er højere end denne såkaldte klubfølelse. For hvem har klubfølelsen intakt, og hvad er klubfølelse egentlig for en tilstand? De kan nok ikke engang tælles på én hånd - hvis man overhovedet forsøger.

 

Vores trup ser stabil ud, og træningerne er gode. Udsigterne for en god sæson er gode. KB har sat rammerne, nu handler det om for spillerne at gøre brug af dem og dygtiggøre deres spil.

Altamish Khan (på billedet) og Asad Shah som er igang med deres første sæson for KB1

Altamish Khan (på billedet) og Asad Shah som er igang med deres første sæson for KB1