3 KB'ere udtaget til landsholdet

Tre spillere fra KB Cricket er udtaget til det danske landshold, som i maj spiller EM på Jersey.

Yasir Iqbal, Aftab Ahmed og Bashir Shah er alle udtaget til det danske landshold som fra den 9. maj til 13. maj spiller EM (Division 1) i T20 på Jersey. T20 er det korte cricket format, hvor der spilles med 20 overs til hvert hold, i modsætning til det ”normale” format, hvor der spilles med 50 overs til hvert hold.

Den 31 årige Yasir Iqbal, som er anfører for KB’s hold i Elitedivisionen har spillet i KB siden 1996 mens Aftab Ahmed (25) og Bashir Shah (32) i 2015 flyttet til KB fra Glostrup Cricket Klub.

Til EM skal Danmark møde Frankrig, Gurensey, Italien, Jersey  og Norge. Umiddelbart vurderes Italien og Danmark som favoritter til at vinde EM. Vinderen af EM vil deltage i A-VM kvalifikation som afholdes i juli 2015 i Irland. 

I det korte T20 cricket format, har Yasir Iqbal spillet 10 landskampe, Aftab Ahmed er noteret for 34 landskampe, mens Bashir Shah har spillet 33 landskampe. 

Vi ønsker de tre spillere held og lykke med udtagelsen og ser frem til at følge deres præstationer.